Hvis du driver en mindre virksomhed, er det let at tænke, at cyberangreb kun rammer de store virksomheder. Men mange angreb sker netop mod små virksomheder, fordi de ofte har færre sikkerhedsforanstaltninger.
Samtidig kan det være svært at overskue, hvordan man kommer i gang, hvis man ikke ved noget om IT-sikkerhed på forhånd.
Derfor har Styrelsen for Samfundssikkerhed samlet syv konkrete råd om it-sikkerhed, som er målrettet små og mellemstore virksomheder. Rådene giver et godt fundament for at beskytte virksomhedens data, systemer og daglige drift.
Hos MGS Digital mener vi, at de syv råd er et oplagt sted at begynde. Derfor tager vores artikelserie i Adminiverset udgangspunkt i netop disse anbefalinger.
De syv råd
SikkerDigital anbefaler, at virksomheder arbejder med følgende områder:
1. Få overblik over vigtige data og systemer
Det er svært at beskytte noget, hvis man ikke ved, hvad man har. Derfor handler det første råd om at identificere virksomhedens vigtigste systemer og data.
I samme omgang kan I tjekke, om I har styr på, hvem der har adgang til at agere digitalt på vegne af virksomheden:
2. Opdater programmer løbende
Opdateringer lukker kendte sikkerhedshuller og er en af de mest effektive måder at mindske risikoen for cyberangreb. Slå automatiske opdateringer til, hvis I ikke selv husker at få det gjort.
3. Køb antivirus og firewall
Et opdateret antivirusprogram og en korrekt konfigureret firewall giver en vigtig grundbeskyttelse mod mange typer angreb.
4. Tag backup af data
En god backup er den elektroniske kopi af jeres data, som kan være forskellen på, at I taber en dags arbejde eller skal genfinde bilag for flere år.
I administrationen er det ofte kritisk, at I ikke mister data i mailindbakken, økonomisystemet, lager/ordresystem og tidsregistreringssystemet, da disse data kan være meget svære at genskabe. Derfor er det også et punkt på vores tjekliste til valg af bogføringssystem og løsning til tidsregistrering.:
Guide til valg af bogføringssystem:
Guide til valg af system til tidsregistrering:
5. Lær at spotte mistænkelige mails
Phishing er fortsat en af de mest almindelige angrebsmetoder. Med lidt viden kan de fleste svindelforsøg opdages, før de gør skade.
STOP OP, hvis noget virker mærkeligt. I har aldrig mere travlt, end I har tid til at ringe og tjekke med hinanden, at noget er korrekt. Der er aldrig nogen, som har brug for at få overført 100.000 kr. om 2 minutter, uden at de har tid til at tage telefonen – heller ikke i sommerferien.
6. Lav stærke adgangskoder og brug to-faktor-login
Stærke adgangskoder kombineret med to-faktor-godkendelse gør det betydeligt sværere for uvedkommende at få adgang til virksomhedens systemer. I kan bruge de indbyggede adgangskodehuskere på telefoner som iphone og android eller i browsere som Chrome (programmer til at gå på internettet).
Lær at bruge dem, og væn jer til at brug dem i stedet for at bruge det samme password over alt.
7. Stil sikkerhedskrav til IT-leverandøren
Mange virksomheder bruger cloud-løsninger og eksterne leverandører. Derfor er det vigtigt også at stille krav til deres sikkerhed.
Fra anbefalinger til praksis
SikkerDigital er en rigtig fin indgang til at arbejde med it-sikkerhed i mindre virksomheder, og er en gratis ressource I bare kan gå i gang med at bruge.
I Adminiverset bygger vi videre på rådene og viser, hvordan de kan omsættes til konkret i en mindre virksomhed.
Vi ser blandt andet på:
- hvordan du får overblik over virksomhedens digitale løsninger
- hvordan du sikrer, at tidligere medarbejdere ikke længere har adgang
- hvordan du laver en backup, der også kan gendannes
- hvordan du genkender phishing-mails
- hvordan du bruger to-faktor-godkendelse i praksis
Målet er, at IT-sikkerhed bliver en naturlig del af jeres hverdag.
Start med det vigtigste
God it-sikkerhed handler ikke om at gøre alting på én gang. Den handler om at tage ét skridt ad gangen og få styr på de mest grundlæggende ting først.
Det er det, de syv råd hjælper med – og derfor er de et udgangspunkt for vores artikelserie om it-sikkerhed i Adminiverset.
Link til sikkerdigital.dk:
https://www.sikkerdigital.dk/virksomhed/syv-raad-om-it-sikkerhed

Skriv et svar