Hvad er digital bogføring?

Digital bogføring betyder kort fortalt, at virksomhedens bogføring og de bilag, der er omfattet af reglerne, håndteres og opbevares digitalt.

For mange virksomheder er digital bogføring allerede et krav. Men også for mindre og nystartede virksomheder, som endnu ikke er omfattet af kravet, kan det være en god idé at starte digitalt fra begyndelsen.

Hvem skal bogføre digitalt?

Den nye bogføringslov betyder, at flertallet af virksomheder er omfattet af krav om digital bogføring. Det gælder for alle selskaber og for enkeltmandsvirksomheder som har en erhvervsmæssig nettoomsætning på mere end 300.000 kr. i to på hinanden følgende år.

Læs mere her: https://virksomhedsguiden.dk/content/temaer/optimer-din-forretning/ydelser/hvad-betyder-krav-om-digital-bogfoering-for-din-virksomhed/6188ca93-f0f6-4456-abc2-b7a16c7fa833/

Hvis du er en nystartet virksomhed, gør du også livet nemmere for dig selv på sigt, hvis du bare starter med at bogføre digitalt fra starten.

Hvad betyder digital bogføring i praksis?

For de fleste vil digital bogføring i praksis betyde, at de enten sender alle deres bilag til revisoren (som så bogfører for dem) eller at de bogfører i et godkendt bogføringsprogram (fx Billy, E-conomic, Uniconta osv.)

Se mere om valg af bogføringssystem her.

Her uploader de alle købs- og salgsfakturaer, når de bogfører en postering.

Hvis du er tvivl, om et bilag skal opbevares digitalt, kan du finde en smart lille guide her: Tjek om dit bilag skal opbevares digitalt

Som tommelfingerregel skal du dog bare huske, at du skal opbevare alle de fakturaer, som du sender til dine kunder, samt alle dem du selv får. Du skal fortsat opbevare alle de andre bilag, ligesom du plejer – der er bare ikke samme krav til, hvor du skal opbevare det.

Skal alle bilag så ind i bogføringssystemet?

Nej, ikke hvis du blot vil overholde lovgivningen.

I praksis kan det dog være meget lettere at have en fast arbejdsgang, hvor bilagene bliver gemt sammen med bogføringen. Så slipper du for at have dokumentationen spredt, og du ved, at dine bilag bliver opbevaret sikkert digitalt, og at der bliver lavet løbende backup.

Husk at overveje om du overholder GDPR-reglerne, hvis du uploader dokumenter med personoplysninger (fx bilag med løn og skat).

Det vil ofte være den bedste løsning at anvende et egentligt lønsystem og kun overføre de nødvendige bogføringsoplysninger til regnskabet.

Nystartet virksomhed? Start digitalt fra begyndelsen

Hvis du lige har startet virksomhed, er du ikke nødvendigvis omfattet af kravet om digital bogføring endnu.

Det betyder dog ikke, at du behøver vente.

Tværtimod kan det være en fordel at vælge et digitalt bogføringssystem fra starten og opbygge gode rutiner med det samme.

Vil du have en enkel gennemgang af, hvordan du gør?

Læs vores guide: Kom i gang med digital bogføring

Kan vi hjælpe?

Er du i tvivl, om hvordan du kommer i gang? Eller ved du ikke, hvilket bogføringssystem du skal vælge? Vi kan hjælpe dig med at finde en god løsning, som du bliver glad for i mange år.

Kontakt os på kontakt@mgs-digital.dk eller 51 51 25 54.

Kan vi hjælpe?

Har du spørgsmål om administration, bogføring eller digitale værktøjer? Kontakt os på kontakt@mgs-digital.dk eller 51 51 25 54.

Det koster ikke noget at spørge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *