Kom igang med digital bogføring

Sådan kommer du (nemmest) i gang med digital bogføring.

1. Vælg et godkendt bogføringssystem

Det nemmeste er at bruge et bogføringssystem, som allerede er godkendt til digital bogføring. De fleste større systemer er godkendt.

Du kan tjekke om jeres er godkendt lige her:

https://erhvervsstyrelsen.dk/fortegnelse-over-registrerede-bogfoeringssystemer

Hvis det er på listen, er det godkendt, og så skal du bare overholde pkt. 2

Hvis jeres system ikke er på listen, så er det måske nu det er værd at overveje, om I får mere værdi ud af et andet system. Alternativt skal I selv sørge for, at det overholder kravene.


2. Upload bilag på alle posteringer

Den største forskel er, at I nu skal vænne jer til at vedhæfte et bilag direkte i bogføringsprogrammet på hver enkelt postering. Tidligere har I bare kunne opbevare det i papirmapper ved siden af.

Når I først har vænnet jer til det, er det på mange måder nemmere at have bilagene digitalt. På den måde kan man altid “genfinde” bilagene i systemet, man kan se hvad posteringerne vedrører, og bilagene bliver ikke væk i en papirbunke.

–> Gør det til en fast rutine at uploade bilaget, hver gang du laver en postering.

Når du gør det løbende, undgår du:

  • at mangle bilag
  • at bruge tid på at lede efter dokumentation
  • fejl i din bogføring

Hvilke bilag skal du gemme?

Der er regler for, hvilke bilag der skal være med i din bogføring.

Se kravene her:
https://virksomhedsguiden.dk/content/ydelser/saadan-opbevarer-du-dine-bilag/d8c5e73d-0822-40a9-813b-080a118cf66e/

Den simpleste løsning er dog bare, at vedhæfte bilag til alle posteringer.

Gode links

Virksomhedsguiden – kom godt i gang med digital bogføring

Skats guide til nystartede virksomheder

Bogføringsloven

Kan vi hjælpe?

Har du spørgsmål om administration, bogføring eller digitale værktøjer? Kontakt os på kontakt@mgs-digital.dk eller 51 51 25 54.

Det koster ikke noget at spørge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *